Trailertræning

 

For mange hesteejere er udsigten til at skulle læsse sin hest i trailer, for at køre den et sted hen, ikke noget der vækker vild jubel. Ofte fordi det kan være svært at få hesten eller ponyen til at gå ind i traileren.

 

Uanset hvordan hesten reagerer udadtil i situationen, så grunder det altid i en form for angst ifht. traileren. Jeg prøver derfor at ændre hestens associationer til traileren og det at gå ind i den. Dette gøres oftest med foder, som hesten finder attraktivt. Når hesten villigt går ind og ud af traileren på egen foranledning, og hesten er blevet okay med at være ved og i traileren, så kan man begynde at kontrollere hvornår hesten får lov at gå ind, og derefter får lov at gå ud igen.

 

Al trailertræning foregår så stressfrit som muligt, og der arbejdes hen imod at hesten skal have lyst til at gå ind i traileren, i stedet for kun at gøre det, fordi den får besked på det. På den måde får man en hest, der er rolig og afstresset, når man så ankommer til der hvor man gerne ville køre hen.

For at selve køreturen ikke skal øge hestens modstand på at gå i trailer, skal man sørge for at traileren er i god stand, passende stor og kører stabilt, udover selvfølgelig at køre så forsigtigt og hensynsfuld som muligt.

 

Her er en kort video af Bruce, som førhen stod og stejlede voldsomt ved rampen til traileren. Hans motivation er tydeligvis ændret  Klik HER

 

Ønsker du hjælp til at lære at træne din hest til at gå i trailer, så er du velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon.

© Copyright Lene Særmark - info@lenesaermark.dk